Kædesaven er et fantastisk værktøj. Den er yderst praktisk, hvis man har træer i sin have, eller hvis man i sit arbejde, kan komme ud for, at skulle fælde et træ. Hele processen bliver en del nemmere, og man slipper for at stå med en traditionel sav, og bruge timer på at fælde et træ. Men det er ikke den maskine, som man finder i flest danske hjem. Faktisk er der ikke mange, som har en kædesav i privaten.

Prisen på en kædesav varierer rigtig meget. Der er flere faktorer, som spiller ind og fastsætter prisen på en kædesav – blandt andet, hvor stærk saven er, og hvor mange vibrationer der er i saven.

En billig kædesav kan købes fra omkring 600 kroner, og de mere avancerede koster omkring 5.000 kroner.

Det er en stor prisforskel, så hvis man som privat skal ud at investere i en kædesav, skal man undersøge markedet først, og fastlægge sine behov, så man ikke kommer af med en masse penge, for noget man ikke har brug for.

Pas på ryggen

Jo stærkere saven er, jo tungere er den også. Motorkraften vejer med andre ord mere, end man skulle tro. Det er derfor vigtigt, at du ikke køber en kædesav, med alt for meget motorkraft, hvis du ikke har behov for det, da du dermed kommer til at løfte en del mere vægt, end hvis du havde købt en, som passede til dine behov.
Det kan være en belastning for ryggen, hvis man bruger en sav, som er alt for tung og den kan være svære at kontrollere.

Der kan dog være brug for en kædesav med en masse motorkraft, men dette er primært til træfældning i skoven, og i arbejdsmæssige relationer.

Vælg kædesav efter behov

Jo færre vibrationer du ønsker i kædesaven, jo dyre er den også. Så også her skal du være opmærksom, så du ikke betaler i dyre domme, for en kædesav, som kan mere end du har brug for. Vibrationer er trælse, så jo flere penge du vælger at betale for din kædesav, jo mere professionel er den også, og des færre vibrationer er der i den.
De professionelle kædesave er primært beregnet til folk, som bruger den i timevis hver dag til at fælde træer.

Det er også vigtigt at bemærke, at man både kan få kædesave med og uden ledning, samt de benzindrevne. Der er mange ting, som påvirker prisen på denne maskine, så fastlæg dine behov, før du går i gang med at kigge på kædesave.

Køb høreværn til din kædesav

Når du kigger efter kædesav, skal du samtidig huske, at købe et høreværn. En kædesav larmer – uanset hvor dyr den er. Derfor er det vigtigt, at du ikke skader din hørelse, ved ikke at anvende et høreværn. Det kan godt betale sig, at spare penge på kædesaven, og bruge det du har sparet på, at købe et godt og brugbart høreværn.